Den ”dødelige” fare fra skimmelsvamp DR og andre medier kastede i februar 2018 deres kærlighed på skimmelsvamp, først med ”Kontant” og derefter med overskrifter som ”Dødelig skimmelsvamp udvikler resistens”. Som overskriften indikerer, var der fokus på, at skimmelsvamp i nogle tilfælde udvikler resistens mod den medicin, der plejer at være den bedste behandling med færrest bivirkninger for patienten – og at det i nogle tilfælde har medvirket, at patienter er døde.
Med stor viden om skimmelsvamp, følte vi i Protox, at der var behov for at få nogle ting på plads.
Helt almindelige raske mennesker dør ikke af skimmelsvamp Som udgangspunkt dør raske mennesker ikke af skimmelsvamp. Vi er som art udviklet i et miljø, hvor vi med hvert åndedrag inhalerer skimmelsporer. De er alle steder, og da de er mikroskopisk små, så svæver de rundt i luften og ender derfor også i vores lunger – hele tiden og igen.
De steder hvor vi kommer i kontakt med flest skimmelsporer er (udover i en skimmelbefængt lejlighed) ude i naturen og værst i de varme fugtige sommermåneder. Tal fra Astma- og allergiforbundet og DMI viser, at der i udeluften kan måles op til 60.000 sporer pr. kbm luft - det betyder, at vi ved en tur udendørs i de fugtige sommermåneder, indånder op til 300 sporer pr. minut.
I virkeligheden burde de små fyre stortrives i vores lunger – der er høj fugtighed og masser af mad. Det gør de imidlertid ikke, fordi vores immunforsvar kender dem og nedlægger dem, før de kommer for godt i gang.
Hos enkelte mennesker kan immunforsvaret gå amok og reagere voldsomt (og uhensigtsmæssigt) på skimmelsvamp – det er dem, der er skimmelallergikere, hvilket 1-2 % af den danske befolkning er. De reagerer med de klassiske høfebersymptomer som snue, øjne der løber, koncentrationsbesvær og generelt ubehag – men de dør ikke af det. Så for alle ”almindelige” mennesker er skimmel ufarligt.
Et svækket immunforsvar kan give infektion med skimmelsvamp Hvis man ikke er almindelig, dvs. hvis ens immunforsvar bevist er svækket eller helt sat ud af kraft, så kan der være fare for, at man kan få en infektion med skimmelsvamp. Det er typisk for patienter, der har fået et nyt organ ved transplantation, og hos folk der er i skrap kemobehandling.
Hvis ikke immunforsvaret kan klare skimmelsporer, der lander i lungerne, så vil de vokse derinde i det dejlige fugtige, varme, næringsrige miljø. Der kan også være skimmelsporer, der lander andre steder i kroppen gennem operationssår etc., og de kan så trives, hvor de nu tilfældigvis lander. Det er de tilfælde, som DR har gjort til en overskrift, og i de tilfælde må man så behandle skimmelinfektionen med svampedræbende midler.
Er nogle skimmelarter resistente overfor svampegift? Problemet er, ligesom med antibiotika, at de midler man bruger er reelt udviklet som plantebeskyttelsesmidler, og her er en stor gruppe de såkaldte ”triazoler”. De bruges overalt i landbrugsproduktionen for at forhindre, at afgrøden bliver ødelagt af skimmelsvamp. Og her er der diskussion, om den meget udbredte brug faktisk gør, at nogle skimmelarter bliver resistente overfor svampegiften, og at det derfor kan være svært at behandle folk med et svækket immunforsvar, som har fået en svampeinfektion.
Hvad angår Protox’s skimmelprodukter, så indeholder hverken ProtoxHysan, ProtoxBiox, ProtoxMille eller ProtoxSkimmel triazoler.
Når vi derfor fjerner skimmelvækst med ProtoxHysan, så gør vi det med et middel som ikke kan skabe resistens – nemlig klordioxid. Og når vi bagefter forebygger med ProtoxSkimmel, så indeholder den svampegiften IPBC, der ikke anvendes til human medicin.
Vores godkendte træbeskyttelsesmidler ProtoxAkvagrund og ProtoxSvamp indeholder små mængder Propiconazol, der er en triazol, idet det er nødvendigt for at kunne overholde de krav, som Miljøstyrelsen stiller til at godkende dem som ”træbeskyttelsesmidler”. Da disse produkter ikke bruges til at bekæmpe skimmelangreb, som det foregår i landbruget, men til at forebygge angreb af de trænedbrydende svampe, er deres eventuelle indflydelse på udviklingen af resistens i skimmelsvamp på det ekstremt teoretiske plan.
|
